Om at acceptere.

Jeg er netop hjemvendt fra en dejlig lang ferie i Italien med min skønne familie.

Noget af det jeg elsker ved Italien er den smukke varierende natur, havet, varmen og lyset.
Men jeg elsker også al den forfald, alle de skår og ar, der er i bygningernes, naturens og tingenes naturlige aldring og patina.

I Zenbuddhismen findes der et begreb wabi-sabi, der refererer til at det perfekte ikke findes, og at det uperfekte er ægte skønhed.  Begrebet refererer ikke kun til ting og naturs skønhed, men også til skønheden i menneskets uperfekte natur. Og det er virkelig en kunst at træne sit øje til at se skønheden i det uperfekte hos sine nærmeste.

Min erfaring er, at en af de måder der åbner for at kunne se andres -og ikke mindst egen uperfektion som skøn, er at arbejde med at acceptere hvem de er.

Mange af os tror at accept udelukkende handler om at overgive os som en lille hund der lægger sig på ryggen og passivt overgiver sig. Men accept er i allerhøjeste grad en aktiv proces. Accept handler nemlig om at tillade os selv at vågne og se vore egne idealer, forventninger og billeder af hvordan vi synes andre skal være og ikke skal være.  Så at se det skønne i andre, at acceptere deres brist, ar, forfald, handler derfor mest af alt om at se hvor snævertsynet man selv er, hvor lidt der er plads til skønheden i ens fixerede sind.

En af de måder jeg i sommerferien har arbejdet med accept på er med inspiration fra bogen ”The Conscious Parent” af Shefali Tsabary, og den vil jeg gerne anbefale dig. Metoden er ganske enkel og let tilgængelig.  Så hvis du gerne vil rumme og acceptere dine nærmeste mere, så prøv denne øvelse:

Tænk på den du gerne vil lære at acceptere dybere, og skriv så ned hvordan du opfatter dem, hvad de har tendens til ofte at gøre, som irriterer dig og som du har svært ved at acceptere.

Skriv så ned på følgende måde:

Min kæreste er en der (af og til/ ofte) råber højt.

Min kæreste er en der ………kan blive meget vred.

Etc.

 

Næste gang noget af ovenstående sker, så sig sætningen inden i dig selv ”min kæreste råber meget højt", mens du blot observerer ham/hende gøre det.

Denne metode kan du også bruge når du praktiserer din bowspring, for at opdage hvor du holder dig selv tilbage, og for at opnå større accept af dig selv i processen.

At træde ind i det nye og slippe det gamle

By Ditte Bykaerholm | December 28, 2017 | 0 Comments

På tærsklen til det nye år kan vi kigge tilbage og se hvad der er sket i det forgangne år. At se tilbage kan bringe følelser op lige fra glæde, sorg, skuffelse, vrede, ærgrelse etc. Vi kan opleve at der intet er sket, at vi ikke har levet op til det vi gerne ville, at…

Om at acceptere.

By Ditte Bykaerholm | August 14, 2017 | 1 Comment

Jeg er netop hjemvendt fra en dejlig lang ferie i Italien med min skønne familie. Noget af det jeg elsker ved Italien er den smukke varierende natur, havet, varmen og lyset. Men jeg elsker også al den forfald, alle de skår og ar, der er i bygningernes, naturens og tingenes naturlige aldring og patina. I…

About forgiveness

By Ditte Bykaerholm | May 30, 2017 | 0 Comments

When we are hurt, disappointed or experience aversion, it is my experience that we either say “oh forget about it” , “it´s all right” or we just withdraw, we blame, we start criticizing, gossipping etc. We think we need to get the person, experience, sensation out of our lives or at distance to be able…

1 Comment

  1. Charlotte Algreen on October 10, 2017 at 7:32 am

    ❤️

Leave a Comment





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.